Sportslig målsætning

2024–2025:
Etablere et stærkt sportsligt, organisatorisk og økonomisk fundament – med fokus på udvikling, kontinuitet og lokale profiler.

2025–2026:
Kvalificere os til oprykning gennem målrettet rekruttering, udvikling af egne spillere og et konkurrencedygtigt set-up.

2026–2027:
Holstebro Håndbold tilbage i Kvindeligaen.

2027–2028:
Talentarbejdet står fuldt på skinner. Gennem et tæt samarbejde med Holstebro Håndbold 90 og klubberne i Nordvestjylland skal vores talentmiljø levere spillere direkte til ligatruppen og sikre en bæredygtig sportslig fødekæde.

Talentudvikling

Fra foråret 2026 vil vi samle og styrke talentudviklingen i hele Nordvestjylland – på tværs af kommunerne Holstebro, Struer, Lemvig, Skive, Morsø og Thisted.
Dette sker gennem et strategisk samarbejde med de lokale håndboldklubber, der deler vores ambition om at udvikle unge spillere og skabe realistiske veje til Kvindeligaen.

Målet er at bygge et regionalt netværk, hvor Holstebro Håndbold fungerer som naturligt fyrtårn og bindeled mellem foreningsliv og elite.

Mission

Holstebro Håndbold vil være Nordvestjyllands førende kvindehåndboldklub – bygget på stærke, sunde og bæredygtige værdier.
Vi skaber rammerne for et seriøst, professionelt og ambitiøst håndboldmiljø, hvor fællesskab, uddannelse og udvikling går hånd i hånd.

Vision

Vi vil skabe et regionalt talent- og elitemiljø, hvor drømmen om at blive ligaspiller er reel og inden for rækkevidde.
Vi tilbyder træning, udvikling og støtte på et niveau, der matcher landets bedste klubber – samtidig med, at vi udvikler hele mennesker, ikke kun håndboldspillere.

Værdisæt

Håndbold er vores drivkraft og passion
Fight, vilje og glæde i alt, hvad vi gør
Den, der træner bedst, bliver bedst
Talentet skal blomstre – vi tør, vi gør
Ydmyghed overfor klub, hold og omgivelser
Sponsorer og partnere er en del af holdet

Overordnede mål

  • At fastholde og udvikle kvindehåndbolden i Nordvestjylland på højeste niveau.

  • At skabe et attraktivt, professionelt og regionalt udviklingsmiljø for unge talenter.

  • At bevare vores forankring i Holstebro Håndbold 90 og de stærke foreningsværdier.

  • At sikre kontinuitet, økonomisk ansvarlighed og bæredygtig drift i Holstebro Håndbold A/S.

  • At styrke det gensidige partnerskab med klubber, sponsorer, supportere og samarbejdspartnere, så vi sammen løfter kvindehåndbolden i hele Nordvestjylland.