Tea Hein forlænger kontrakt
Holstebro Håndbold præsenterer den næste kontraktforlængelse.
Klubben har netop skrevet en toårig kontrakt med Tea Thomassen Hein .
Tea Hein, som er 19 år, er indbegrebet af vores liga24 projekt.
Tea er en lokal spiller med en solid håndbold opvækst i Mejdal. Hun har været en del af Håndboldakademiet under Holstebro Elitesport og er allerede nu en fast del af ligatrup-pen.
Tea finder god tryghed i liga24 projektet, som hun fortsat vil være en del af. Hun trives i de rammer som liga24 projektet sætter op.
Den talentfulde playmaker har et godt blik for spillet, er rap på fødderne og har et godt skud. Tea har i denne sæson fået meget tid på banen, hvilket har udviklet hende yderlige-re. Tea er som person altid smilende og har et smittende godt humør, selv om hun møder modgang – en god egenskab for en håndboldspiller.
Vi ser frem til at have Tea i truppen de næste to år.
Tea er i sandhed ”Made in Holstebro”