Talent struktur
Så er de sidste trænere i kabalen omkring Holstebro Håndbold 90 Ungdom (HH90 faldet på plads for klubben og Pether Krautmeyer som er ansvarlig for klubbens talentudvikling i den nye struktur.
• Torben Møller ansættes som talenttræner i klubben og skal i samarbejde med Pether planlægge og udføre talenttræningen for spillere på Akademiet + øvrige talenter i Holstebro Håndbold 90.
• Dennis Jensen overtager opgaven som årgangsansvarlig for U19 piger efter Thomas Qvistgaard og assisteres af Tommy Andreasen. Dennis kommer fra klubbens egne rækker hvor han i denne sæson har været ansvarlig for U15 drenge.
Torben Møller skal være den primære person i talenttræningen og stå for koordineringen af talenttræningen med klubbens trænerteam. Torben vil have ekstraordinært fokus på den individuelle og pladsspecifikke træning af spillere på primært U19 og U17 i samarbejde med klubbens træner team i ungdomsafdelingen, samt være sparringspartner til den daglige træning for klubbens ungdomstrænere. Pether deltager Ac Hoc afhængig af Liga damers træningsplan.