Playmaker har kontraktudløb
Vores playmaker Jenny Carlson varsler klubskifte.
Jennys kontrakt har udløb til sommer, og hun ønsker ikke at forlænge kontrakten.
Holstebro Håndbold har haft glæde af Jennys store kvaliteter siden kvindeholdet blev selvstændigt.
I den tid har Jenny haft en fantastisk udvikling, som er kronet med en plads på det svenske landshold, med deltagelse i OL og EM.
Set i det lys, er det kun naturligt at Jenny ønsker at få afprøvet sine ambitioner på et højere niveau.
Vi ønsker Jenny held og lykke i hendes nye klub, som endnu ikke er oplyst.