Holstebro Håndbold henter 25 årige Hedda Lauvås Aasen i den bedste norske liga
Norsk højrefløj til Holstebro Håndbold
Holstebro Håndbold henter 25 årige Hedda Lauvås Aasen i den bedste norske liga. “Jeg er meget glad for muligheden for at blive en del af Holstebro Håndbold. For mig føles dette som et helt rigtig næste skridt i min karriere, jeg ser frem til at prøve mig af i den danske liga” udtaler Hedda og fortsætter “Jeg har et rigtig godt indtryk af klubben, ambitionerne og holdet generelt. Det virker som et sted hvor jeg kan udvikle mig videre som spiller og samtidig bidrage til holdet og klubben”. Fortæller Hedda om skiftet til Holstebro Håndbold.
Hedda skifter fra sommer til Holstebro Håndbold på en 2 årig kontrakt fra Byåsen. Hvor hun og holdkammeraterne lige nu kæmper for at komme i slutspillet.
"Vi er meget glade for at kunne byde Hedda velkommen til Holstebro Håndbold. Hun er en spændende spiller med et stort potentiale, som vi er sikre på vi kan videreudvikle. Hun har store kompetencer i kontraspillet, dygtig fra hjørnet og samtidig dejlig aggressiv i defensiven," udtaler Kasper Andersen, cheftræner i Holstebro Håndbold.
Hedda skal i Holstebro Håndbold danne makkerpar på højrefløj med Simone Juel Kristensen. “Jeg glæder mig til at komme i gang, møde holdet og resten af klubben og ikke mindst spille foran supporterne i Holstebro” slutter Hedda.







