Kim Hinkelmann forlader Holstebro Håndbold
Holstebro Håndbold meddeler at vores tyske stregspiller Kim Hinkelmann forlader Holstebro Håndbold ved udgangen af april måned.
Kim har ambitioner om at spille på et højere niveau end 1. division og dette har, sammen med klubbens anstrengte økonomi, medført et ønske om at afbryde kontrakten før tid.
Da Kim er en af klubbens løntunge spillere, har vi indvilliget i at efterkomme Kims ønske.