Kampreferat Holstebro Håndbold vs København

Kampreferat Holstebro Håndbold vs København

Bambusa ligaen blev for alvor skudt i gang i går da pigerne mødte København håndbold på hjemmebane. Kampens første halvleg var spækket med spænding, fart og et 5:1-forsvar pigerne lige skulle finde løsningen på. Men efter 11 minutters spil bragte Lærke Christensen pigerne foran til 6-5. En række tekniske-fejl fra København og en masse flotte redninger fra Sofie Moth, kunne pigerne efter 22 minutters spil se sig foran med en scoring til resultatet 12-9 af vores egen nr. 23, Sofie Østergaard, men et par brændte skud og en udvisning til Mathilde Troelsen lod KBH spille sig tilbage i kampen og de kunne gå til pause med stillingen 13-13.
2. halvleg blev skudt i gang med en hurtig scoring fra KBH efter kun 18 sekunders spil. For mange brændte skud og et straffekast til KBH bragte pigerne bagud med 13-17, og der skulle gå 11 minutter inden Holstebros nr. 31 Andrea West kunne lave 2. halvlegs første scoring. En timeout og en målmandsudskiftning gav pigerne fornyet gejst og en flot redning af Anne Christine Bossen, gav pigerne mulighed for et kontramål til stillingen 21-26. Holstebro måtte dog se sig slået med slutresultatet 28-32, trods den store fight.
Nr. 3, Nanna Rasmussen 2 mål
Nr. 4, Lærke Christensen 6 mål
Nr. 13, Julie Gantzel 5 mål
Nr. 14, Isabella Jakobsen 3 mål
Nr. 17, Emilie Bertelsen 3 mål
Nr. 21, Maja Lauritsen 1 mål
Nr. 23, Sofie Østergaard 3 mål
Nr. 31, Andrea West 5 mål
Kampens spiller: Julie Gantzel 👏