Julie Bjerregaard forlænger kontrakt
Holstebro Håndbold præsenterer den næste kontraktforlængelse.
Klubben har netop skrevet en treårig kontrakt med Julie Bjerregaard.
Julie Bjerregaard, som er 18 år gammel, er produkt af vores liga24 projekt.
Julie er en lokal spiller med en håndbold opvækst i Mejrup og senere Mejdal.
Hun startede i 7. klasse som en del af sportsklasserne under Holstebro Elitesport og har allerede haft sin debut på ligaholdet, hvor hun viser gode takter på fløjen.
De sidste 12 uger har Julie været ude med en skade, men der er gode udsigter til at vende tilbage på fuld styrke. Opbakningen fra holdkammerater, trænere og lægestab, har betydet meget i denne fase.
Julie ser frem til at udvikle sig de næste tre år og føler sig tryg i rammerne af Liga24 projektet, hvor strukturen er med til at give ro og orden i hverdagen.
Den talentfulde fløjspiller bliver student til sommer og agter at holde et sabbatår, hvor hun skal arbejde, før studierne skal genoptages.
Vi ser frem til at have Julie i truppen de næste tre år.
Julie er sponsoreret af Specialbutikken i Holstebro og Holstebro Elitesport.