Holstebro Håndbold henter den norske stregspiller Emma Holtet på 2-årig kontrakt
Holstebro Håndbold henter den norske stregspiller Emma Holtet på 2-årig kontrakt
Holstebro Håndbold er stolte af at kunne offentliggøre tilgangen af den stærke norske stregspiller Emma Holtet. Emma kommer fra norske Tertnes, hvor hun blandt andet har været mest scorende de seneste tre sæsoner og markeret sig som en profil i den norske liga.
Cheftræner Kasper Andersen siger om tilgangen af Emma Holtet:
“I Emma får vi en spiller, som kan og skal bidrage i begge ender af banen. Først og fremmest kommer hun med stor erfaring fra efterhånden mange sæsoner i den norske liga for Tertnes samt europæisk håndbold. Her har hun virkelig vist, at hun evner at være en stor offensiv profil, som både griber og afslutter rigtig godt.”
Emma, der netop er fyldt 26 år, flytter til Holstebro sammen med sin kæreste Børre, der skal studere.
Emma selv ser frem til at starte i Holstebro:
“Jeg er begejstret for, at jeg i de næste to sæsoner skal spille i Holstebro Håndbold. Jeg har været i Tertnes i mange år og oplevet meget, men nu er tiden inde til at prøve noget nyt. Mine ambitioner passer utrolig godt med ambitionerne i Holstebro. Jeg ser frem til at møde mine nye holdkammerater og bidrage til holdets fremtid.”
“Vi er utrolig glade for at byde Emma velkommen i Holstebro Håndbold,” udtaler Henrik Okkerstrøm, sportschef i Holstebro Håndbold. “Vi er stolte over, at vi så tidligt i processen omkring det at være ligahold kan tiltrække en spiller af Emmas kaliber.
Der har været en rigtig god dialog med både Emma og hendes bagland fra start til slut.”







