Holstebro Håndbold ansætter ny direktør!
Holstebro Håndbold har ansat Morten Villadsen som ny direktør. Med en stærk lokal forankring og mange års erfaring fra det kommercielle erhvervsliv skal Morten stå i spidsen for klubbens næste kapitel – med fokus på økonomisk bæredygtighed, fælles retning og nye partnerskaber. ”Morten brænder for Holstebro Håndbold. Han kender byen, klubben og håndboldens DNA – og han har samtidig evnerne til at tænke kommercielt og strategisk. Vi glæder os, og forventer meget af samarbejdet,” udtaler Henrik Okkerstrøm.
Det nye ledelses-setup i Holstebro Håndbold er resultatet af en stærk fælles indsats. Sara Kececi og Henrik Okkerstrøm har gennem de seneste måneder hjulpet den tidligere ledelse med at sikre et fortsat økonomisk fundament for kvindehåndbold i Holstebro, indtil en ny organisation var på plads.
Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke forhenværende direktør Johnny Jensen og bestyrelsesformand Magna Galsgaard for deres utrættelige arbejde. Uden deres kæmpe indsats havde der ikke været kvindehåndbold i Holstebro efter skilsmissen fra TTH Holstebro.
Morten tiltræder stillingen som en del af en ny struktur, hvor ledelsesansvaret fordeles mellem det sportslige og det forretningsmæssige. Det er en moderne direktørrolle, der ikke handler om at styre alene – men om at samle klub, frivillige, samarbejdspartnere og sponsorer i én fælles retning til gavn for kvindehåndbolden i Nordvestjylland. ”Jeg går ind i det her med hjertet og ambitionen om, at Holstebro Håndbold skal være et samlingspunkt for kvinde- og pigespillere i Nordvestjylland. Vi skal turde at drømme stort – men være ydmyge og arbejde hårdt for at få det til at ske,” siger Morten Villadsen.
HH90 – moderklubben bag Holstebro Håndbold – er en vigtig partner i at sikre en bæredygtig fremtid for pigernes håndboldmiljø i regionen. Vi vil nu arbejde videre med at styrke strukturer, netværk og det kommercielle fundament, så visionen om ligahåndbold for kvinder i Holstebro kan realiseres med fokus på talentarbejde, økonomisk ansvarlighed og ordentlighed.
For mere information kontakt: