Holdfællesskab

Holstebro Håndbold, Holstebro Håndbold Talent, NSK Håndbold og HH90 har indgået en samarbejdsaftale som omfatter et holdfællesskab på kvindesiden.

Beskrivelse af samarbejdet
I holdfællesskabet indgår:
• Holstebro Håndbold 1. division
• HH90
• NSK 2. division, Danmarksserien og Serie 2
• Holstebro Håndbold U17 og U19.

Samarbejdet indebærer ikke ændringer i ejerskab, økonomiske forpligtelser, sponsoraftaler eller lignende, men er alene et samarbejde på det sportslige plan.

Formål
Holdfællesskabet skal:
• Sikre at flere spillere forbliver i Holstebro
• Sikre at alle spillere får kamptræning på relevant niveau
• At hæve det sportslige niveau
• At bibeholde spillernes motivation for at blive ved med at spille håndbold
• Bidrage til et stabilt håndboldmiljø, hvor klubberne hjælper hinanden med at bibeholde Holstebro på håndboldlandkortet.

Navngivning af holdene
Holdene vil optræde under følgende navne i den kommende sæson:
• Holstebro Håndbold 1. division, benævnes ”Holstebro Håndbold” som hidtil
• NSK 2. division, Danmarksserien og Serie 2, benævnes ”NSK - Holstebro
• Holstebro Håndbold U17 og U19, benævnes ”Holstebro Håndbold – NSK”

Ledelsen i de involverede klubber ser frem til samarbejdet, som forventes at højne det generelle niveau på ungdoms- og seniorholdene og samtidigt bevarer et bredt udbud på forskellige niveauer for kvindehåndbolden i lokalområdet.