Håndbold-eliteklubberne lancerer fælles banebrydende app
Håndbold-fans landet over får i dag en tidlig julegave, da appen ”Tophåndbold” nu er i luften. Bag appen står intet mindre end 55 håndbold-eliteklubber, der i én app glæder sig til at bringe fans endnu tættere på sporten og på deres respektive Hjerte/Favoritklubber.
Den brugervenlige ”Tophåndbold” app - der kan downloades ganske gratis via App-store (IOS) og Google Play (Android) - vil blandt andet være fyldt med relevant indhold såsom:
Livescore
Nyheder
Konkurrencer med fede præmier
Quizzer
Fanfordele
Statistikker
Videoer
Hos Divisionsforeningen Håndbold, der har fungeret som bindeled mellem Liga-og 1. divisionsklubberne og udvikleren MANY Digital, vækker lanceringen af alt-i-én-appen stor glæde. Direktør Thomas Christensen sætter ord på:
-De seneste år har vi set mange eksempler på, at klubberne i liga-og 1. divisions-regi er rykket tættere på hinanden udenfor håndboldbanen, og med skabelsen af Tophåndbold appen sættes der en tyk streg under det stærke sammenhold, der er i eliteklubberne i Danmark. Med appen har vi skabt en helstøbt digital platform, der ikke alene har plads til de mere overordnede tiltag/nyheder om dansk klubhåndbold, men i høj grad også har plads til alt det der ligger mellem den enkelte klub og deres hjertefans. Appen vil uden tvivl skabe ekstra værdi for både klubber og fans, der vil komme endnu tættere på hinanden, hvor elementer som Livescore, quizzer, konkurrencer, spillernyheder og statistik bliver nogle af omdrejningspunkterne.
Læs mere og download Tophåndbold appen her: https://tophaandbold.dk/app/