Camilla P. forlænger kontrakten
Holstebro Håndbold præsenterer den næste kontraktforlængelse.
Klubben har netop skrevet en to-årig kontrakt med Camilla Vinding Pedersen.
Camilla Vinding Pedersen – i daglig tale ”Camilla P”, som er 19 år gammel, er endnu et produkt af vores liga24 projekt.
Camilla er opvokset i Thy og har spillet i Holstebro i de seneste 5 år, hvor hun har gået på Lægårdens idrætsefterskole og på håndboldakademiet.
Camilla har været igennem et svært skadesforløb med en korsbåndsskade, men er nu tilbage for fuld kraft – og mærker ikke mere til skaden.
Camilla forventer at kunne udvikle sig yderligere i de næste to år og bide sig fast som en del af ligaholdet, hvor hun vil byde ind med sin fysik, vilje og gejst.
Vi ser frem til at have Camilla i truppen de næste to år.
Camilla er sponsoreret af Gaardhøje.