Kamp flyttes

Kampen mod Nykøbing FH flyttes

NFH og Holstebro Håndbold flytter torsdagens kamp i Bambusa kvindeligaen.
Grundet en positiv coronatest er det blevet besluttet, at rykke kampen til søndag d. 11.10.2020 kl. 16.00 i Gråkjær Arena.
NFHs hollandske landsholdsstreg Nikita van der Vliet er blevet testet positiv i Coronatesten, men har ingen symptomer.
NFH truppen blev  som vanligt testet i mandags, og tirsdag eftermiddag kom resultatet ,at en NFH spiller er testet positiv. NFH valgte at reagere på dette og sendte truppen og lederne i selvvalgt isolation indtil test nr. 2 er taget. Spillerne bliver testet igen i morgen torsdag og indtil resultatet foreligger, vil spillerne være i isolation.
Pressechef og bestyrelses medlem i NFH Søren Jakobsen fortæller:
”Vi tager ingen chancer og var nødt til at reagere hurtigt. Holdet har været samlet mandag og tirsdag i Nykøbing, hvor spillerne altid overnatter og er samlet i 24 timer. Derfor har vi bedt spillerne om at isolere sig indtil anden test er klar. Vi har haft en super god dialog med DHF og Holstebro Håndbold - og her har vi heldigvis mødt stor forståelses i denne her situation. Vi er meget glade for at holdet ikke skal i kamp før alle er blevet testet igen, og vi kan være helt sikker på at ingen andre er smittet”, slutter Søren Jakobsen